mandag den 31. januar 2011

flaske etiketter

Jeg har lige fået nogle flaske etiketter forærende og nu prøver jeg at få samlet en masse af dem, jeg har de første 5, så nu mangler jeg KUN 115 stk endnu. Suk.. lang vej endnu.
Men de er ret flotte, så må jeg se hvad hvornår jeg får samlet den alle.

søndag den 30. januar 2011

poser til tørring

Jeg har lige fået tørret en stak poser, som jeg har haft liggende og nogle jeg fik forærende idag. Det er lidt sjovt når man kommer ude i badeværelset, der hænger altid noget i den tørrekarusel. Men lige så snart de poser er tørre, så er der flere som skal vaskes.

Så har jeg været igang med flette videre på den taske med sorte kaffeposer, den er nu ved at blive syet sammen. Det bliver spændende at se når den er helt færdig.


Så har jeg også været igang med en sølvtaske mere, med et lille hjerte i. Den er jeg også meget spændt på hvordan den kommer til at se ud, men jeg tror den bliver meget flot.


onsdag den 26. januar 2011

gratis ting er min livret

Så i morges da jeg var ude med skraldet, fandt jeg en hundeseng, som var smidt ud, den fejler ikke noget og min kat har da med det samme taget beslag af den, så nu ligger han og sover i den. Skøre kat. Men bare han er glad. Så har jeg fået en ny ide til noget jeg skal igang med at lave. Sy indkøbsposer af t shirts. Gad vide hvordan det bliver.
Lige nu sidder jeg og ordner pop taps og får dem gjort klar til et lille andet projekt. Så må jeg se hvad der ender med og hvordan det kommer til at se ud.

tirsdag den 25. januar 2011

billige lynlåse



efter en undersøgelse på sygehuset med manden, så var jeg lige kort inde i boghandleren og fandt en mega billig bog til 10 kr, det er bare lykken. Jeg kender den forrige bog som forfatteren havde skrevet, men var ikke klar over at hun havde skrevet en anden del. Så den glæder jeg mig til at læse. Og så var jeg inde i en lokal genbrugsbutik og fik købt mig 10 lynlåse til 10 kr, der er halv pris i butikken, så jeg måtte lige ind og kikke. Så det er kun skøndt at man kan være så heldig. Så nu har jeg lynlåse til en del tasker.
Men jeg fik også fat i bogudsalgskatalogerne idag, så nu skal de studeres, så kan være heldig og finde nogle gode bøger, jeg bare må have fat i.

mandag den 24. januar 2011

øv


var over og spørge den store kantine til en skole, der hvor jeg bor. men desværre gemmer de poser til en anden en. Øv øv øv, de er ellers brune, så det kunne have været fedt at få poser derfra. Men sådan gik det ikke. Så jeg må finde andre jagtmarker.
Men jeg ønsker mig flere af denne slags pose her, selve Aalborg kaffe mærket på posen kan pilles af, men jeg kunne forestille mig en taske kun af denne slags kaffeposer ville se kanon ud.

første ring til ny taske


første ring af de sorte kaffeposer er færdig, så skal den bare ligge i pres, så den er nemmere at håndtere, når den skal sys sammen med de andre

søndag den 23. januar 2011

nye firkanter til en ny taske


så har jeg fået skåret 112 nye firkanter op til en ny taske af disse flotte sorte og matte firkanter. Jeg laver nok lige den første ring af firkanterne for at få størrelsen til lynlåsen. Men så folder jeg resten af ringene. Men jeg er spændt på hvordan den kommer til at se ud, da jeg vil prøve og få den pæne side til at være udaf til.
Så jeg glæder mig til at give mig i kast med dette lille hyggelige projekt. Men heldigvis får jeg flere poser af denne slags i løbet af ugen. Så hvis jeg skulle mangle nogle så kan jeg redde det.
Af en kaffepose får jeg 6 stk og str på en firkant er 15x7 cm.

billeder af blokke

Disse er ret flotte, kan specielt godt li det først til venstre, men dette tapet er ret svært at arbejde med da det har en slags overflade af gummi. Men flot er den stadig.

Blokke





jeg har lavet en del blokke, som jeg også bruger i det daglige og har foræret til nogle gode veninder. De ser sådan her ud. Papiret indeni er de der gratis blokke man kan få på de forskellige uddannelsessteder, hvor jeg så har lavet en ny forside og bagside og har lavet en japansk indbindning. Og syet det med vokset hørtråd. Dette tapet er ret nem at arbejde med, da det er af ren papir.
Men jeg har også prøvet andre slags tapeter såsom savsmuldstapet.

lørdag den 22. januar 2011

hmm

Selvom jeg burde skrive opgave, så kravler mine tanker hen mod det kreative. Har det lidt lige som Jørgen Klevin. Det er lidt træls. Men ok, jeg skal lige blive færdig med dette kapitel, så kan der kreeres noget nyt igen.

lille pung


Så lykkes det at blive færdig med en lille pung af flettede chipsposer. Jeg har lavet den af en mellem størrelse (15x7 cm) af strimler og så har jeg sat en brugt lynlås i som noglelunde passede ind. Den er ret pæn. Men lynlåsen var svær at sy i, men det lykkes og jeg skal nok blive bedre til det med tiden. Der skal bare noget øvelse til.
Næste projekt bliver med kaffeposer jeg har fået forærende på skolen. Måske med et lille mønster, men det arbejder jeg lige lidt på endnu.
Men jeg er ret tilfreds med pungen, selvom den ikke er så stor. Men det går nok. :-)

torsdag den 20. januar 2011

små tanker som spirer

jeg går til daglig rund og har en masse ideer til en masse som jeg gerne vil lave. Og det lige fra at male til at sy i al mulig materialer.
Jeg må nu bare tage tingene som de kommer. Men så kommer også det med at jeg samler. Så jeg samler en del ting, som jeg på en måde kan se en fremtid i, så så lige pludseligt, når jeg så går igang med noget, så kan jeg bruge det. Vi har tit prøvet det. Også at vi snakker om at, nu kunne vi godt bruge sådan en dims, og kort tid efter så finder jeg det.
Noget jeg lever og ånder for er genbrug. Og jeg ved intet så godt som at når jeg finder noget jeg kan genbruge til noget.
Jeg vil efterhånden skrive hvad jeg sådan sysler med og få taget nogle billeder af dette. Lige nu er jeg bleven inspireret af Helene til at flette tasker af brugte emballager. Og har fået lavet 2, hvor jeg nu skal have sat en lynlås i. Men for mig er udfordringen bare at alt i denne taske skal være 100% brugt.